|
Easy Drench er den bedste flaske når det haster.
Skal en ko have et medikament indgivet i munden ved mælkefeber eller andet, anvendes der i mange tilfælde en gammel vinflaske eller lignende. Den kan en ko godt ødelægge, og helt sikkert er det, at taber man den på fodergangen, så er der glasskår overalt.
Easy Drench er helt i plast, den har en ordentlig åbning så medikamentet kan løbe ud i samme hastighed som en ko kan sluge det. Skulle man være uheldig at tabe den, så sker der heller ikke noget ved det.
Den tåler også opvaskemaskine.
|